Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om én stor innovationsfond på 1,5 mia. kr. årligt, der skal sikre, at de store investeringer i forskning og udvikling omsættes til konkrete løsninger på samfundets udfordringer, vækst og job
Danmark har fået en ny, slagkraftig innovationsfond 'Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation'.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en revision af forsknings- og innovationssystemet, som skal sikre, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling i øget omfang bidrager til løsninger på samfundsudfordringer og til at skabe vækst og beskæftigelse.
Fonden forventes at få et årligt budget på ca. 1,5 milliarder kroner og etableres ved at samle Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i én samlet fond.
Uddannelsesminister Morten Østergaard er meget tilfreds med, at der er bred enighed om aftalen.
- Efter længere tids forhandlinger er regeringen og de øvrige partier nået til enighed om en aftale, der vil fremtidssikre vores forsknings- og innovationssystem. Ved at oprette én samlet fond bringer vi de mest excellente forskere og innovative virksomheder sammen om den helt centrale opgave at omsætte konkrete samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og i sidste ende nye løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Etableringen af den nye fond betyder færre bevilgende organer og et mere enkelt system, og det følger de anbefalinger, der har været på området, siger Morten Østergaard.
Den nye fond skal i særlig grad understøtte behovet for nye løsninger i danske virksomheder samt de nye samfundspartnerskaber om innovation, som tager udgangspunkt i globale samfundsudfordringer og igangsættes fra 2014.
Arbejdet i den nye fond skal ske i armslængde fra det politiske system og med udgangspunkt i samfundets og virksomhedernes behov.
Særlig rådgiver Philip Flores, tlf.: 2237 1745, e-mail: pge@fivu.dk
Kontorchef Mikkel Leihardt, tlf.: 7231 8015, e-mail: mle@fivu.dk
Forskningsordfører Mette Reissmann (S), tlf.: 6162 5185
Forskningsordfører Jonas Dahl (SF): tlf.: 6162 4615
Forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V), tlf.: 6162 5175
Forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), tlf.: 6162 5159
Forskningsordfører Pernille Skipper (EL), tlf.: 6162 5100
Forskningsordfører Merete Riisager (LA), tlf.: 6162 5094
Forskningsordfører Vivi Kier (K), tlf.: 6162 5380