Forbindelsen, vi bygger på

Kære alle sammen.

Jeg vil gerne begynde et sted, der måske ikke umiddelbart lyder som starten på en tale om dansk telepolitik.

Jeg vil tage jer med til Paris.

Året var 1999, og jeg stod i en telefonboks midt i det historiske Latinerkvarter i det femte arrondissement og skulle ringe hjem til Danmark.

Dengang var det en hel mission at ringe til nogen. Man skulle på jagt efter en telefonboks. Have mønter nok. Og hvis man var rigtig heldig, kunne man foretage et collect call – altså et opkald, hvor den, man ringede til, betalte regningen.

Det var ikke ligefrem noget, man gjorde hver dag. Men jeg kunne da ringe hjem.

Samme år indgik det danske Folketing en bred politisk aftale om teleområdet. Det var en tid, hvor vi skulle finde ud af, hvordan et nyt og hurtigt voksende telemarked skulle indrettes. Hvordan vi kunne skabe konkurrence og udvikling – og samtidig sikre, at Danmark fik den infrastruktur, som kunne bære den digitale udvikling.

Siden er der sket en del. Telefonen er blevet til en smartphone. Internettet er blevet en selvfølge. Og det digitale er rykket ind i stort set alle dele af vores samfund.

Men én ting er egentlig ikke ændret: Vi er stadig helt afhængige af, at forbindelsen er der.

Den er bare blevet næsten usynlig. Jeg siger næsten, for det er selvfølgelig ikke alle, der oplever en mobilmast som usynlig.

Særligt ikke, hvis den står lige uden for ens vindue. Men meget af den infrastruktur, der får vores digitale samfund til at hænge sammen, tænker vi først på, når den ikke virker.

Når forbindelsen fungerer, lægger vi næsten ikke mærke til den. Når den ikke gør, opdager vi hurtigt, hvor meget der afhænger af den.

I dag er forbindelsen ikke bare det, der gør, at jeg kan ringe hjem fra Paris. Den er en forudsætning for, at virksomheder kan drive forretning, at myndigheder kan fungere, at mennesker kan kommunikere – og at Danmark kan udvikle sig digitalt.

Teleinfrastruktur er med andre ord fundamentet under vores digitale samfund. Og det fundament skal være robust. Det skal være sikkert. Og det skal kunne følge med, når vores behov og vores teknologi udvikler sig.

Det bringer mig også til rammerne for telebranchen.

For vi har brug for en branche, der kan investere i infrastrukturen og gøre den mere robust og sikker. Og vi har brug for, at der også er gode muligheder for at udvikle den videre.

Det betyder også, at vi skal være opmærksomme på, hvilke krav og udgifter vi lægger på branchen.

Et aktuelt eksempel er diskussionen om politiets adgang til teledata og aflytning. Det er selvfølgelig vigtigt, at politiet har de redskaber, der er nødvendige for at bekæmpe alvorlig kriminalitet.

Men de redskaber kommer også med en pris. I den aktuelle diskussion er der tale om omkring 26 millioner kroner om året for teleselskaberne.

Det er trods alt en ret stor telefonregning.

Og det er netop den slags hensyn, vi skal have med, når vi laver telepolitik. For vi skal både sikre, at myndighederne har de nødvendige redskaber, og at vi samtidig giver en branche, som vi er afhængige af, gode muligheder for at investere i den infrastruktur, som hele vores digitale samfund bygger på.

De to hensyn skal kunne gå hånd i hånd.

Sikkerhed handler samtidig ikke kun om de store trusler mod kritisk infrastruktur. Det handler også om noget så jordnært som svindel.

Alt for mange danskere oplever i dag falske sms'er, opkald og beskeder, hvor kriminelle forsøger at få adgang til deres penge eller personlige oplysninger. Det er et problem, som vi skal tage alvorligt.

Og her har vi brug for et tæt samarbejde mellem myndigheder, teleselskaber og resten af branchen.

For svindlerne interesserer sig ikke for, hvor grænsen går mellem en myndigheds opgave og en virksomheds. De bruger bare de muligheder, der er.

Det er en af grundene til, at samarbejde bliver så vigtigt. Ikke bare mellem myndigheder og virksomheder i Danmark, men også mellem europæiske lande.

For den sikkerhedspolitiske situation omkring os har ændret sig. Vores digitale infrastruktur er blevet en del af den kritiske infrastruktur, som vi skal kunne beskytte. Vi skal være bedre forberedt på, at vores netværk kan blive udsat for både fysiske og digitale angreb. Og vi skal kunne holde samfundet kørende, også når verden omkring os er mere uforudsigelig.

Det kræver investeringer og robusthed. Men det kræver også europæisk samarbejde. For digitale trusler stopper ikke ved landegrænser. Og det gør de virksomheder og teknologier, vi er afhængige af, heller ikke.

Vi har brug for et stærkt europæisk samarbejde om sikkerhed, teknologi og digital infrastruktur.

Og apropos forbindelser: De gode gamle collect calls er faktisk også en del af dagen i dag. Tech giganterne er i fuld færd med at lave et kæmpe collect call mod Europa.

I dag er teknologi afgørende for både geopolitiske afhængigheder og for morgendagens vækst og velstand. Det kræver europæisk vilje og mod til handling.

Derfor er det heller ikke nok, at vores infrastruktur fungerer i dag. Vi skal også tænke på, hvad vi får brug for i morgen.

Det var også det, man gjorde i 1999, da Folketinget lagde nogle af de politiske rammer, som har været med til at forme den danske telebranche siden. Den opgave står vi med igen nu.

For teknologien står ikke stille. Det gjorde den heller ikke dengang. I dag udvikler teknologien sig med en hastighed, som gør det endnu vigtigere, at vores infrastruktur kan følge med.

Vi ved ikke præcis, hvilke teknologier og tjenester der bliver afgørende om fem eller ti år. Men vi ved, at de kommer til at stille krav til vores netværk.

Og derfor skal vi skabe rammerne for, at virksomheder kan udvikle nye løsninger, at mennesker kan være forbundet, og at nye teknologier kan bruges til at skabe værdi og gøre vores samfund stærkere.

Det er også derfor, jeg synes, at IDA Connect-prisen passer så godt ind i dagen i dag.

For hvis teleinfrastrukturen er fundamentet, så er det oven på det fundament, at de nye idéer vokser frem. Og det er netop nogle af dem, vi skal fejre nu.

IDA Connect-prisen gives i to kategorier: en pris til en studerende og en pris til en virksomhed.

Fælles for dem er, at de har brugt kommunikationsteknologi på en måde, der er innovativ og samtidig skaber værdi for samfundet. Det synes jeg er værd at fremhæve.

For når vi taler om digital infrastruktur, kan det hurtigt komme til at handle om master, kabler, frekvenser, sikkerhed og investeringer.

Alt det er vigtigt. Men i sidste ende handler det om mennesker. Om de idéer, der opstår, når mennesker får adgang til teknologien. Om virksomheder, der tør prøve noget nyt. Og om studerende, der måske ser en mulighed, som vi andre endnu ikke har fået øje på.

Det er derfor, vores opgave ikke bare er at passe på det fundament, vi allerede har. Vi skal også sørge for, at der er plads til at bygge videre på det.

Og måske er det i virkeligheden den største forskel fra 1999. Dengang var det noget særligt, at jeg kunne stå i en telefonboks i Paris og ringe hjem til Danmark. I dag forventer vi, at forbindelsen bare er der.

Det er en fantastisk udvikling. Men det er også en påmindelse om, hvor meget vi har at passe på.

Så tak til jer, der hver dag er med til at holde Danmark og resten af verden forbundet. Tak for jeres investeringer, jeres innovation og jeres arbejde med at gøre infrastrukturen mere robust og sikker. Og tak til jer, der er med til at udvikle det, der skal komme bagefter.

Den første pris, vi uddeler, er Virksomhedsprisen. Den gives i år til Force Technology for deres arbejde med 5G Innovation & Testbed.

Force Technology modtager IDA Connect Prisen 2026 for deres arbejde med 5G Innovation & Testbed, som har gjort det muligt for virksomheder og forskere at udvikle og teste forskellige 5G Standalone løsninger. I dag er mere end 40 virksomheder og organisationer involveret i samarbejdet.

Det seneste initiativ er åbningen af 5G Testbed Danmark på Odense Havn i samarbejde med Borch Teknik, som giver mulighed for at teste 5G løsninger både til lands og til vands – i et realistisk industrielt miljø.

Juryen har lagt vægt på, at Force Technology med projektet Dansk 5G Innovation & Testbed er med til at give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, ved at 5G-løsninger kan udvikles og afprøves med adgang til den nyeste internationale 5G-teknologi – og dermed skabe løsninger i Danmark, der kan konkurrere globalt.

Tillykke!

Og nu går vi så videre til Studerende Prisen. Den gives i år til Oscar Theilvig Strømsborg.

Prisen gives for Oscars kandidatspeciale, som er udført ved DTU Electro i samarbejde med Region Sjælland.

Specialet udmærker sig ved ikke blot at være et akademisk speciale, men også en praktisk teknisk løsning til at understøtte Regions Sjællands arbejde med AI-understøttet kompetenceudvikling af sundhedspersonalet.

Juryen har lagt vægt på, at det er lykkedes Oscar at demonstrere, hvordan moderne tele- og informationsteknologi kan bidrage til skabe skalerbare løsninger i sundhedsvæsenet. Det er netop kombinationen af teknologisk nytænkning, brugerorientering, ansvarlig AI og dokumenteret praktisk anvendelighed, der gør, at Oscars modtager IDA Connect Studerende prisen 2026.

Tillykke!